Ses vi til dette års AutoCamper show?
I år tager vi endnu engang turen til Fredericia for at deltage i dette års Autocamper show. Vi har været afsted én gang før, men i år er det anderledes, for vi har fået muligheden for at deltage i selve messen ved at stå hos en af de mange udstillerne, nemlig DanCamper. Det betyder altså at vi kommer til at stå i deres stand både den 1-2 November – Stand 1000 i Hal A.
Vi glæder os rigtig meget til at prøve at være en aktiv del af Autocaper showet og se hvordan det hele foregår. MEN – Jeg er også et bette kun nervøs – for jeg har i mange år har haft socialangst, så det der med mange mennesker har ikke altid været lige nemt. Men denne mulighed giver mig lov at arbejde med det på en herlig måde, for jeg får jo netop mulighed for at snakke med mange af jer som følger med på vores YouTube kanal – og det glæder jeg mig virkelig meget til.
Både den hemmelige Allan og jeg glæder os rigtig meget til at fortælle jer om DanCampers Chausson X650 som vi har lejet hos dem en del gange efterhånden. Det er netop den vogn du kan finde os foran på DanCampers stand. OG så glæder vi os altså til at se de mange andre udstilleres vogne og se hvad de forskellige byder på. Det er en vild verden og autocamper udviklingen går hurtigt og der er altid noget nyt og spændende at se på. Det er jo heller ikke nogen hemmelighed at Allan og jeg gerne vil have en ny Autocamper eller van en dag, så vi kan helt sikkert blive inspirereret af det store udvalg der er at finde på messen/showet.
Så hvis du også med til dette års Autocamper show så håber vi inderligt at få lov til at hilse på dig.
Tak fordi du læste med 🥰
Mange karfæ’hilsner fra Michelle
(Inviteret af DanCamper – reklame)
Her kan du se Sussi fra Sussi og Henriks Vanlife og jeg styre en
af de mange autocampere der er at se på messen – Den
her behøver man dog ikke kørekort til 😄